Last time?

Aloha folkens.
Jeg er ikke i et særlig godt humør lige nu, har lige være ude til jul optoget og ja, lad mig starte med starten ad dagen.

Først og fremmest skulle jeg stå op 9 for at gøre mig klar, jeg skulle nemlig ud og aflevere min mor i lufthavnen. jeg var så træt at vi nærmest kom for sent ud af døren, men da vi nåede frem til lufthavnen skulle hun checke ind og ja køen gik bare vildt langsom, der var som at stå foran en ko og sige at den skal flytte sig. Jeg var vildt sulten og tog så i 7-eleven for at købe noget mad også 10 min efter have min mor allerede checket ind, så tog vi en lille snak også sagde vi farvel. Easy as that, men stadig. Jeg kommer til at savne hende meget selvom det kun er 2 uger.

Senere skulle jeg ud med min søster og handle, og jeg mener det hun er den langsomste til at finde ud af hvad vi skal spise. Først tager hun det ene så det andet, og bagefter ligger hun begge ting tilbage. Og sådan blev vi ved indtil vi fandt ud af at vi skulle have flødekatofler og frikedeller med brun sovs. Og fordi det var mig det fandt ud af hvad vi skulle have skulle jeg også lave maden. Grr, store søstre.

Senere igen klokken lidt i 16, skulle jeg ses med en af mine veninde, som jeg ikke har set i langtid. Jeg havde troet at det kun var mig og hende, men ja hun skulle lige mødes med hende drenge venner også ja, det blev akavet for mig da jeg ikke er en person som dem. I mean they smoke and party all day. Der er ikke noget glat med det, men det bare ikke sådan jeg er så jeg snakkede ikke. Vi stod foran McDonald også kom hendes venner, de ville gerne gå længere ned af gaden, men jeg havde en aftale med Sara (bedste veninde) at jeg skulle møde hende her fordi hun gik i optoget. De gik så og jeg blev. Lidt efter kom optoget nærmere og jeg ventede bare på at se sara komme, men jeg kunne ikke se hende.
Jeg gik lidt med tanken om at hun havde gået forbi eller ej, også høre jeg den her fantastiske stemme i mit ventre øre. "TAAAAAAAANIAAAAAAAAAAA" råber hun og jeg løb bare hen til hende og gav hende det største kram!

Det var lidt trist igen, fordi hvergang jeg ser hende så er jeg altid bange for det er sidste gang. Og derfor gør jeg meget ud af et og siger til hende jeg elsker hende. Fordi hvad nu hvis der var sidste gang jeg skulle se hende. I mean, det nok med at jeg skal være væk en hel måned og at jeg først ser hende næste år..


Jeg er bare pisse bange for at miste hende, det virkelig unikt. Altså den følelse jeg har når jeg er i nærheden af hende, de kram jeg får af hende og den stemme hun har. Alt ved hende er bare unikt. Og det er det der gør at jeg er bange for at miste hende for, hun er unik og der er ingen som hende..

Xoxo.- Tania Jørgensen
P.s Sara hvis du læse der her, skal du vide at jeg elsker dig og at jeg virkelig er bange for at miste dig. Jeg vil gøre alt for dig, græde hver en tåre du græder. Jeg elsker dig virkelig..<3

110, ferie....

Aloha folkens.
Har du det godt? Ja, det håber jeg da, og gid jeg så også havde det godt.
Nu da det er min blog kan jeg vil godt udtrykke mig mere nøjagtigt. Menstruation. Puha, hvor jeg dog hader at være en kvinde engang i mellem, også sidder man og tænker "det bare menstruation, det går væk om et par dage" Ja, men så er der lige det smerte du får med i pakken og det ekstra meget blød løbende ud af din tissekone. Jeg var nød til at gå tidligere fra skolen, fordi jeg ikke kunne holde smerterne ud længere, også kommer jeg hjem og er bare ved at kaste op. Grrr, jeg kunne brokke mig over det så meget, men ja jeg har meget andet at tænke på.

Men nu det ikke kun menstruation, jeg vil snakke om. Ser i Sinde jeg lavede bloggen har jeg haft et mål, og mit mål var at hvis jeg ikke kom på at 1000 visninger inden den 1. December ville jeg lukke bloggen ned, men som et chok for mig mangler jeg kun 110 visninger mere! Gud, det går alligevel hurtigt! jeg håber virkelig jeg når mit mål! det ville betyder så meget for mig!

Så er det jo også lige den her ferie jeg skal på, gud hvor jeg dog glæder mig. 2 uger og 4 dage! Den 12.12.12 klokken 12 sidder jeg i flyet på vej ned til varmen i Filippinerne! Gud, hvor bliver det dejligt, jeg har ikke været nede i Filippinerne i snart, 3 år i think. Hvorfor så langt tid? Ja, fordi min mor er Filippiner og da min mor og far blev skilt den 12-11-10 (Hehe, sjov dato) Valgte min mor ikke at rejse så meget og da hun så har den Filippinske side af familien, så kom jeg ikke så meget ud at rejse mere, ihvertfald ikke ned til Filippinerne. Så da min far blev gift her i marts  måned da in far blev gift med en Filippiner igen, også fik jeg så muligheden for at komme til filippinerne igen, end kun at tage til Italien, Spanien, Frankrig osv. Men ja så her den 12.Dec. smutter jeg lige en tur ned til Filippiner i den måneds tid, så jeg er væk fra den 12.12.12 - 04.01.13.


Well, så jeg er vidst glad og sur på samme tid. Ohh well, thats life! Jeg håber jeg når mit mål, så del, del og fortæl jeres mening. Jeg er altid åben for spørgsmål og kommentar.

Xoxo.- Tania Jørgensen

Travl måned.

Aloha, dejlige læsere.
Jeg kan godt se at være blogger, kraver måske mere selvtillid og tid.

Men ja jeg har så mistet en del af begge to. Først og fremmest har jeg mistet noget af min selvtillid, eller hvis man kan kalde det, det ihvertfald har jeg gået med skyldfølelse indeni over noget som ikke har noget med mig at gøre, men hvis du læste et af mine andre indlæg hvor jeg fortalte om et problem hende i skolen om den her pige, som bare var fuldkommen latterlig og sagde det var respektløst at, svine folk til men hun svinde selv andre til. Ja, det var så kort fortalt af den historie. Men ihvertfald, der der problem har plaget mig konstant og jeg har bare haft så meget skyldfølelse fordi det synd for pigebarnet at hun bliver svinet til på den måde, også syntes jeg bare at det er synd for pigen der sviner folk til, men siger det er respektløst at svine folk til. I mean. Dafuq? Lidt dobbeltmoralsk ikke?

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det sidder bare fast i mit hoved. Og det driver mig til vandvid jeg bruger al min tid på at tænke på det end alt andet jeg ellers kunne tænke på. Det ligesom har høre den samme sang flere 100 gange og bare har lyst til at kast op hvis du hørte den igen. Ligesom at se en gyser og personen i gysern "hjemsøger" dig i dit hjem. Bare 1000x være. Ved virkelig ikke hvad jeg stille op med mig selv. På en måde har jeg lyst til at fortæle pigebarnet at hun er blevet svinet til og at jeg syntes hun skulle passe lidt på med hende der svinde hende til, også derefter smide en stol på pigen som siger at det er respektløst at svine folk til, men at hun så gør det.... Grrr its drivning me crazy!
Xoxo.-Tania Jørgensen

Why run?

Alohaaa, dejlige menesker har i det godt?
Det håber jeg ihvertfald, fordi jeg har ikke lige være i tiptop humør de sidste par dage af ugen. Jeg har et par ting jer godt vil ud med, og da jeg følte det var tid til at sige det besluttede jeg min endelig for at skrive det ned så her kommer det!

De seneste par dage og sidste uge skrev jeg ikke så meget fordi, der var noget som kørte rundt i mit hoved, et spørgsmål som virkelig bare at drejet mit hoved og virkelig bare irriteret mig.
Altså efter min mening burde alle sige deres mening og holde sig til den mening, OG! husk på hvad man selv har sagt. Forstå mig nu ret, jeg mener ikke sådan noget fx. "Jeg spiser aldrig lakrids" også spiser man det bagefter. I mean like " Jeg forstår ikke at hun skal snav andre drenge også samtid have en kæreste, hun fortæller at videre hvis man siger noget til hende og det er så respektløst at hun sviner andre til.." Osv.
Selve den sætning og mere til er kommet ud af ikke bare en men hele 3 virkelig irriterende piger på min skole.
For det først det synd for pigebarnet at hun skal blive svinet til i et omklædningsrum, også at hun ikke er tilstede. Hvis du har noget at sige til hende så sig det til hende istedet for 500 andre piger.
For det andet, du siger det er respektløst at svine folk til, men du sviner hende stadig til ved at kommentere på hvad hun gør med andre drenge end sin kæreste.
For det tredje, du "sviner" hende til og en time efter går du hånd i hånd med hende som om i er bedste veninder? Dafuq?

Forstår det virkelig ikke, sorry but you call her a bad friend, but the one who is a bad friend is actually you.
Jeg havde virkelig lyst til at smide min stol efter dig eller bare fortælle dig til at stramme den lidt op, og ihvertfald opføre dig ordenligt over for dine venner/veninder eller ihvertfald bare lade vær med at sige noget ondt/dumt om andre i det heletaget. Men et jo bare min mening, what does that even help.

Og mit andet "problem" hvis man kan kalde det for et problem er vel at mange folk prøver at løbe væk fra deres problemer?

Well, i guess its a way of getting a away, men det for dig jo ingen steder og hvor overhovedet løbe væk?
Vi synger ikke en sang for at komme til sidste verselinje og vi spiser ikke for at få sulten væk. Vi løber ikke for at komme væk, men fordi vi tror det at problemet/det går væk hvis vi bare glemmer det. Men gør det, det?
Det tror jeg nok vi alle kender svaret på, nej det gør det ikke fordi, problemet vil jo altid være der. Det vil sidde der og vente på at du for det opklaret og det vil plage dig til det helt sidste! And i guess thats why alot of people give up. Jeg har selv prøvet at løbe væk og bare forlade alt og alle, men hvor førte det mig hen? Ud i ingenting, alt var bare mørkt og koldt. Jeg havde ingen andre end migselv, ingen at komme til eller snakke med. At løbe væk hjælper ikke det, ja det lader bare problemet blive større.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive, er gået sådan lidt i hak. Jeg mener altså ved at løbe væk, lærer du aldrig af dine fejltagelser.
"Du kan løbe væk, hvis du ikke gider at gå, men pas på at tiden ikke går i stå."

Undskyld fordi jeg gik lidt i stå, blev bare lidt irriteret på det hele ved at tænke over det så meget.

Xoxo.- Tania Jørgensen.

This is what i live for.

Okay så mange gang er jeg blevet spurgt om, hvordan jeg laver min billeder og hvor jeg får ideer fra.
Ser du hele mit liv har musikken været en meget stor del af mig, men jeg udtrykkede ikke migselv ud for musikken med gennem tekster. Og derefter da jeg blev 10 år blev Tumblr en stor del af mit liv. Det er også en slags blog også ikke, det en blog med billeder, en blog hvor jeg selv vælger billederne som jeg kan lide, og sådan blev mit liv og andre Tumblr blogger's liv meget lettere at forstå gennem billeder. Jeg har brugt Tumblr i 4 år snart her til december måned, og det har ændret sig en del, men jeg holder mig stadig til de gammel dags billeder, som på en måde kan beskrive den følelse jeg har og hvordan mit liv er hvis man kan sige det på den måde.
Det er sådan lidt derfor jeg er begyndt at skrive over mine billeder og ligge en lang eller kort og meget forstående billedtekst ind på billedet. Jeg elsker gammeldags billeder også igen på den nye måde. Det her et noget få billeder af noget gammeldags på den nye måde og det er sådan noget jeg godt kan lide.

Jeg ejer ikke billederne!
Men det er sådan noget jeg kan lide, gammeldags på den nye måde.
Og her er så nogen små eksempler på på mine billeder og ja hvordan jeg ligesom redigere mine billeder og sådan.

Ja, det er så nogen af mine billeder,og en gif.
Ser du jeg jeg går fra "hardcore" til "Unicorn" hvis      man kan kalde det, det. Men det jo også afhængig af hvilket humør jeg er i. Jeg er jo den der vildt galde pige nu, end jeg måske var før hvor jeg bare sagde
"Fxck the world"  osv. Men på samme tid kan jeg jo ikke skrive, i dont give a fxck på et billede hvor jeg smiler, så teksten skal jo også hænge sammen med billedet. Og ja. det var nok det jeg har ikke så meget andet at sige om billederne.

Min tumblr blog er: http://sexabusingunicorn.tumblr.com/
Hvis du skulle være interesseret i at se min blog og ja eller kommer der et indlæg imorgen om hvad der sådan har gået mig gevaldigt meget på i skolen i løbet af ugen.

Xoxo. -Tania Jørgensen

A quick poem for a best friend.

We all have that one person in live, that single person that makes you laugh and smile when you forgotten how to.
That simple person that can mess with your mind and put you on other thought when the rain is coming up, that perfect person that's makes you see everything in a more creative way, that human that makes you feel like your something and not just trash or a "off and on relationship" friend.
We all have that one friend that makes us smile just by saying hey, that one friend that says your name just right enough to make you happy.
A friend that no one ever could replace, no matter how much they tried, that one and only friend that will never understand or know how much you love and care about them!
That one friend you can dress up with and look like idiots in public. A friend you don't always see or hang out with but still knowing there with you.
A friend that knows your deepest secret and you know they'res to, that beautiful person that every one wanna be with but rather stay with you cause your down.
The one and only amazing friend that loves you no matter how stupid or dumb you've been.
And that one friend is my best friend.

Xoxo. -Tania Jørgensen.

Jeg går min egen vej.

At fortælle sig selv at man skal komme videre er næsten også det samme som at fortælle sig selv at det er forbi. Jeg vælger kun at komme over det fordi jeg vil videre i livet ikke fordi jeg er svag og ikke gider at tage kampen op. Ligesom i en foldbold kamp. Hvis det modsatte hold får score, skal du ikke give op men kæmpe for at målet tilbage.

Jeg kan ikke være migselv uden at vide hvem jeg selv 

er, du kan ikke bare finde dig selv den næste dag eller ugen efter, at finde sig selv kan tage hele livet. Den du er nu er du måske ikke om 4-5 år. Hvorfor? Fordi vi lærer alle mulige nye ting, om livet, om omgivelserne og hvordan vi skal takle vores følser i de forskellige situationer.

Igennem livet lærer vi fra barndom til teenager, at alting måske ikke altid går ens vej, at en bedsteven/veninde bare var en nar, at kroppen, ansigtet, tøjet og håret skal sidde godt og man bare skal se perfekt ud, at udseende tæller, at lyve for at komme udenom tingende, at have de nyeste ting bare for at være som de andre? Men hvorfor gå i det rigtige tøj, hvorfor dække sit naturlige smukke ansigt til, hvorfor skal håret altid sættes flot og hvorfor skal vi være sådan overfor hinanden? Hvorfor?

Fordi det sådan verden er idag. Før i tiden havde man ikke smarte demsesdutter, som vi har idag. Måske var jeg ikke lige født dengang med før at det her smarte, high technologi things. Men jeg ved at det var den del bedre end idag, for før i tiden have man hinanden, ligesom et helt normalt venskab idag, før i tiden var tøj bare tøj, Hår var bare hår og nye ting? Ja dem havde man vel ikke brug for så meget dengang.

For at være ærlig jeg ville ønske jeg levede den gang, For nu idag bliver man dømt for at gøre bare en lille ting forkert. For at gå i det forkerte tøj, og når man så har det rigtige tøj på, bliver man dømt for at efterligne andre også bliver man bare dømt som en taber. Men seriøst og hvad så, hvad så hvis man ikke lige går i skinny jeans, tops, hot pants, læderjakker, nitter og alt det der nye halløj der nu er. Hvordan kan det hjælpe at hakke på folk og fortælle dem hvad de skal, og når de så endelig lytter bliver de alligevel dømt.

Jeg lærte at gå da jeg var 1, jeg var glad, smilede og grinede så voksede jeg op og væk fra den jeg rigtigt var, men det jo normalt da alle gør det, så blev jeg kaldt for taber og de såkaldte ord man nu bruger. Jeg lærte at det var okay at græde, men da jeg så græd blev man igen kaldt grimme ord. Jeg prøvede at ignorer det, og blev så kaldt svag. Jeg gik månedvis med tanker om migselv og blev ved med at sige til migselv at jeg var "forkert" og spurgte migselv af og til "Hvorfor er du ikke normal", men så gik den gal. Fordi for hvergang jeg havde de tanker gjorde jeg migselv svagere end jeg allerede var, og til sidst vidste jeg ikke hvilken vej jeg skulle gå. Jeg havde to valg, at stå ud fra andre eller at stå inde med de andre. Jeg valgte det forkerte og gik med de andre, og jeg var ikke min egen pige mere jeg tilhørte dem og det de gjorde mig til. af og til gik jeg stadig med tanken om at blive perfekt, men så slog det mig. Med tiden havde jeg vokset og her er jeg dag.

Jeg valgte endelig at gå min egen vej, at lade folk dømme mig for det de ikke vidste om mig, at lade folk se ned på mig, mens jeg imens bare gik mig egen glade vej. Og ja jeg ved godt at jeg måske en dag vælger at tage den anden vej igen, men hvad så det mit eget valg. Jeg tog den forkerte vej og har nu taget en genvej til min egen vej. Jeg tog en chance og hoppede ud i det, jeg ville ikke leve med skam for resten af mit liv. For jeg tror nok det er meningen med livet at, man bare skal tage sin egen vej og lade andre følge strømmen hvis de ville. Hvad jeg ihvertfald har tænk mig at gøre er at bare gå videre og gøre min vej større og hvis der skulle komme noget trafik eller et problem på vejen, så lad det komme for jeg ved at hvad end det er kan det altid rettes op igen.

Jeg er Tania Jørgensen og jeg går min egen vej.
Det aldrig forsendt at vende om igen.

Xoxo.- Tania Jørgensen.